Op i bjergene
Ludwig Hohl
Udkom 9. februar 2023
Oversat af Selma Rosenfeldt-Olsen
ISBN: 978-87-972881-4-6 (hæftet)
ISBN: 978-87-945250-3-9 (e-bog)
104 sider
Vejl. udsalgspris: 179 kr.
I schweiziske Ludwig Hohls (1904-1980) lille roman Op i bjergene møder vi Ull og Johann, der har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne. De er meget forskellige, de to. Ull er en god bjergbestiger, Johann en dårlig; Ull er handlekraftig, Johann melankolsk; Ull har modet til at fortsætte, Johann vender om. Herfra følger vi de to: Ull på vej op og Johann på vej ned.

"Fængslende og formidabelt godt skrevet (og oversat) roman"
— Jes Stein Pedersen, Politiken
"Smukt eksempel på europæisk bjerglitteratur"
— Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen
"Suggestiv, dvælende prosa ... fine naturbeskrivelser"
— Bror Axel Dehn, Information
"En rørende enkel historie"
— Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad
”Cadeau til forlaget for at udgive og oversætter Selma Rosenfeldt-Olsen for en flot og vellydende bog – og for at give et nyt, alpint fikspunkt i litteraturhistorien til os, der lider af akut naturlængsel, men ikke kan nøjes med endnu en tur rundt om Walden Pond”
— Steffen Krejberg Knudsen, Atlas Magasin
”Da Ull forsætter opstigningen alene, får bogen karakter af et nærmest eksistentialistisk værk, der sætter tanker i gang hos læseren. En lille, kold litterær perle”
— Maria Guldager Rasmussen, lektørudtalelse