I 1721 stævnede den dansk-norske præst Hans Povelsen Egede ud fra Bergen med skibet Håbet for at sejle mod nord og forkynde den kristne lære for grønlænderne. Egede havde læst, at der i Grønland fandtes kirker og klostre fra tidligere nordiske bosættelser og blev optændt af en drøm om at genskabe en tabt kristen kultur. Han ankom med sin hustru og deres fire børn d. 3. juli 1721 til en ø i den vestgrønlandske skærgård, som han kaldte Håbets Ø, og grundlagde siden kolonien Godthåb i 1728. 

Hans Egede blev i Grønland i 15 år og efterlod sig dybt og komplekst spor i den dansk-grønlandske kulturarv. Under sit ophold førte han en omfattende dagbog, som oprindelig blev udgivet i 1738 under titlen Omstændelig Relation om den Grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse […]. Bogen er Egedes personlige fortælling om det skæbnesvangre møde mellem den dansk-norske mission og de grønlandske inuitter. Den åbner et vindue til kolonihistoriens dagligliv og beskriver alt fra kampen for at fange laks og skyde ryper til dramatiske sammenstød med inuitternes åndemanere.

I Dagbog 1721-36 præsenteres Egedes dagbogsværk for første gang i nudansk udgave.