Hav og gift
Shūsaku Endō

Udkommer 27. marts 2026
Oversat af Mads Schanz

Shūsaku Endōs roman Hav og gift fra 1957 er en fortælling fra Japan under Anden Verdenskrig. På et hospital i kystbyen Fukuoka overtales unge læger til at deltage i medicinske eksperimenter på amerikanske krigsfanger. Men de tackler situationen vidt forskelligt.
For hvordan lever man videre med det, man har gjort?
Med klinisk skarphed og moralsk præcision udforsker romanen menneskets skrøbelige samvittighed og evne til at retfærdiggøre selv de mest -grusomme handlinger, når grænserne mellem moralsk ansvar og ondskab flyder sammen i en krigstid.
Shūsaku Endō (1923-1996) var en japansk forfatter, kendt for sine romaner om tro, skyld og medmenneskelighed, heriblandt Tavshed (1966) og Hav og gift.

Flere udgivelser

Back to Top