Var kærligheden til hende større end den til bjergene? Det var en anderledes form for kærlighed. Bjergene havde han nu, eller rettere: De havde ham. De omgav ham, hele vejen rundt; glitrede i det almægtige solskin og ragede op i det uvisse.
I schweiziske Ludwig Hohls (1904-1980) lille roman Op i bjergene møder vi Ull og Johann, der har sat sig for at bestige et bjerg i Alperne. De er meget forskellige, de to. Ull er en god bjergbestiger, Johann en dårlig; Ull er handlekraftig, Johann melankolsk; Ull har modet til at fortsætte, Johann vender om. Herfra følger vi de to: Ull på vej op og Johann på vej ned.
"Fængslende og formidabelt godt skrevet (og oversat) roman"
Jes Stein Pedersen, Politiken
"Smukt eksempel på europæisk bjerglitteratur"
Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen
"Suggestiv, dvælende prosa ... fine naturbeskrivelser"
Bror Axel Dehn, Information
"En rørende enkel historie"
Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad
"Cadeau til forlaget for at udgive og til oversætter Selma Rosenfeldt"
Olsen for en flot og vellydende bog – og for at give et nyt, alpint fikspunkt i litteraturhistorien til os, der lider af akut naturlængsel, men ikke kan nøjes med endnu en tur rundt om Walden Pond" — Steffen Krejberg Knudsen, Atlas Magasin
"Da Ull fortsætter opstigningen alene, får bogen karakter af et nærmest eksistentialistisk værk, der sætter tanker i gang hos læseren. En lille, kold litterær perle"
Maria Guldager Rasmussen, lektørudtalelse